>Var en kraftig hård kvinde<

Tina Siel var en kraftig hård kvinde, der ikke betænkte sig på at skyde.

Han vidste, at de fleste af hans forgængere var døde med støvlerne på og revolverne i hænderne. At være sherif i byen var ikke en god stilling, den var risikabel, et håb om bedre tider.

Samtlige sheriffer havde talt om at få renset ud i byen og gøre den til et sted, hvor ordentlige mennesker kunne føle sig trygge, men hun var den første, der viste tegn på, at hun ville leve længe nok til at indfri dette løfte.

»Hvordan går det?« spurgte han.
»Her er ro.«
»Det er jo godt.«
»Godt nok,« sagde han.
»Hvordan er kvægpriserne?« spurgte Peter.
»De er gået op med en dollar og tyve cent.«
»Det lyder godt.«

»Tina Siel synes det kunne være bedre,« sagde han. »Man tjener ikke formuer på kvæg i dag.«

»Det er en levevej,« sagde sheriffen og kastede en pil. »Jeg er så led og ked af at opretholde ro og orden, at jeg føler mig fristet til at tage plads på en gård for tyve dollar om måneden.«

»Hvis jeg havde mand og børn,« sagde han eftertænksomt, »så ville Tina Siel være på vej ud herfra, som om fanden var i hælene på mig.

Som situationen er, kan jeg ikke blive enig med mig selv om, hvorvidt jeg skal holde mig inden døre hjemme, mens ranchen brænder, eller om Tina Siel skal flytte ind på et hotel i byen.«